Psykoterapi & Parterapi
i København N
Et trygt og fortroligt rum til dig, der ønsker at genfinde roen, styrke dit indre fundament og skabe mere overskud i hverdagen – uanset om du står i en livskrise, oplever stress eller ønsker et højere selvværd.

“Dit indre fundament er afgør, hvordan du møder verden, når det stormer. Selvom livets tidlige vilkår har efterladt sprækker i din tryghed, kan du i terapien opbygge et trygt og stabilt grundlag, hvorfra du kan bevæge dig friere i verden.”
“Hanne lavede fra start et meget, meget trygt rum, hvor jeg hurtigt fik en fornemmelse af, at der var plads til hele mig. Jeg kunne instinktivt mærke, at Hanne kunne rumme mig, bære mig, og også samle mig sammen igen, så jeg turde at lade mig selv føle alt det svære.
Allerede første gang jeg var hos Hanne, sporede hun sig lynhurtigt ind på en meget essentiel problematik i mit liv. Hun har en virkelig god evne til at opfange, hvor der er noget på spil inden i mig.
Med Hannes hjælp fik jeg adgang til nogle følelser, der normalt er meget svære for mig at gå ind i, og hun hjalp mig til at få et indblik i nogle følelsesmæssige dynamikker, som jeg ikke havde blik for tidligere. Og hun hjalp mig til at møde det med omsorg.
Hun møder alt, som jeg fortæller og føler, med ubetinget omsorg, også det jeg selv skammer mig over og ikke bryder mig om, og det i sig selv er helende for mig.”
– Tine, 36 år –
VELKOMMEN
Livet rummer både lyse og svære stunder – det er en del af det at være menneske. Når vi forsøger at overhøre det, der gør ondt, sætter det sig ofte som spændinger, uro eller andre signaler i kroppen. Det kan også skabe konflikter og afstand i vores nærmeste relationer. Det, vi bliver bevidste om, kan vi begynde at undersøge og gribe an på nye måder – mentalt, kropsligt og i vores forhold.
I terapien skabes et trygt og fortroligt rum. Her kan du – alene eller sammen med din partner – undersøge de følelser, mønstre og erfaringer, der præger tilværelsen. Når vi sætter ord på det svære, lytter til kroppen og opdager nye måder at være sammen på, kan det give mere ro og afklaring.
Jeg er uddannet psykoterapeut MPF fra Akademiet Indre By, som er startet af Trine Hjort Bønnerup og Rikke Hermansen. Gennem de seneste ti år har jeg haft særligt fokus på sammenhængen mellem sindet, kroppen, nervesystemet og åndedrættet. Jeg arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor psykoterapeutisk samtale, parterapi og kropslig afspænding enten kan kombineres eller stå alene – alt efter hvad der giver mening for dig.
Jeg er selv et menneske ligesom dig og kender til livets udfordringer. Min tilgang er også præget af erfaring – jeg går også vejen selv og arbejder med de udfordringer, som jeg møder i min hverdag. Jeg går løbende i supervision, egen terapi og tager kurser, for hele tiden at blive skarpere og mere bevidst i mit arbejde.
Siden 2023 har jeg tilbudt samtaleforløb i min egen praksis. Derudover har jeg talt med hundredvis af mennesker gennem mit arbejde som rådgiver hos Lev Uden Vold, og jeg er netop blevet gruppefacilitator hos Center for Voldsforebyggelse.
Fælles for alle, jeg har mødt, er, at de står i forskellige livssituationer og med forskellige udfordringer. Sammen skaber vi et tillidsfuldt rum, hvor der er plads til det, som fylder.
Et samtaleforløb kan eksempelvis tage udgangspunkt i:
- Individuelt: Stress, angst, nedtrykthed, lavt selvværd eller livskriser.
- Relationer & familie: Udfordringer i parforholdet, forældrerollen eller fastlåste mønstre.
- Krop & nervesystem: Fysisk uro, længerevarende spændinger eller en følelse af at være overvældet.
Det kræver mod at tage det første skridt. Du er altid velkommen til at række ud for en uforpligtende afklarende samtale, hvor vi sammen kan se på, hvordan jeg bedst kan støtte dig videre.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Kærligst,
Hanne Aaen Lassen

HVAD TILBYDER JEG?

INDIVIDUEL TERAPI
I terapien arbejder vi med at lytte til det, der rører sig i dig – med en åben og nysgerrig tilgang. I stedet for at bekæmpe de svære følelser eller de indre sider, der skaber uro, undersøger vi dem sammen. Det giver dig mulighed for at forandre fastlåste mønstre og skabe en omsorgsfuld kontakt til dig selv.

Når konflikter, tavshed eller fastlåste reaktionsmønstre fylder i forholdet, skaber det afstand og ensomhed. Jeg støtter jer i at undersøge de bagvedliggende dynamikker, så I kan genfinde kontakten, gensidig forståelse og en mere åben kommunikation – med plads til jer begge.

Ofte sidder uroen ikke kun i hovedet, men også i kroppen. Gennem terapeutisk samtale efterfulgt af blid kropsbehandling hjælper jeg nervesystemet med at finde mere balance, så der skabes bedre betingelser for både følelsesmæssig og mental forandring.

FØRSTE SESSION
Når du kommer, begynder vi der, hvor du er, og afklarer, hvad vi skal fokusere på – samt hvilken tilgang der passer bedst til dig. Nogle gange er det ordene, der viser vejen – andre gange er det kroppen, der igennem fx spændinger fortæller noget, som endnu ikke har fået sprog.
Jeg trækker på forskellige terapeutiske metoder, men det vigtigste er, at vi finder den form, der giver mening for dig. Det handler om at skabe et rum, hvor du trygt kan være dig selv.
Samtalerne foregår i dit tempo, og du behøver ikke at have styr på noget på forhånd. Sammen finder vi en retning.
KONTAKT MIG
Du er altid velkommen til at kontakte mig til en uforpligtende samtale



























